Loopmodellen

Rammeloop 

I vores projekt samskaber vi med børnehjemmet, Jodie O’shea House på Bali, hvor aldersgruppen er børn på 5-7 år.  

Som gruppe vil vi gerne vise den danske hverdagskultur og hvad der er karakteristisk for den danske kultur f.eks. familiekomsammen, HC Andersen, hygge f.eks. spiller spil, går ture og caféture. Igennem mødet med en anden kultur er det vores ønske, at børnene bliver mere bevidste om deres egen kultur og værdier.   

Vi vil finde forskellige lokationer, der bedst muligt kan udtrykke den danske hverdagskultur for os. Vi vil bl.a. befinde os på Campus Randers, i de hjemlige rammer og ude i naturen. Nogle af de redskaber som vi kommer til at bruge, vil være en kuffert og to hovedpersoner i form af illustrationer af en abe og svane.  

Temaloop 

Vores tema er hverdagskultur i børnehjemmet på Bali. Personligt har vi valgt hverdagskultur som tema, da vi ikke har en stor forståelse for hverdagskultur i et internationalt børnehjem. Dette lægger op til, at vi igennem forløbet gerne vil erfare mere om den balinesiske kultur. Desuden undrer vi os over, hvilken lov og tilgang de i Bali har og hvordan forholdene er i børnehjemmene. Vi vil gerne have, at børnene kan blive mere bevidste om deres egen kultur og vi samtidig bliver om vores egen.  

I forhold til vores samskabelsesprojekt har vi en abduktiv tilgang til samskabelsesprocessen, hvilket vil sige, at vi veksler mellem en deduktiv og induktiv tilgang. Det betyder, at vi i processen veksler mellem hårde og løse rammer, da vi gerne vil have børnenes bidrag med. Samtidig skal vi skabe rammer, som skal give dem et indtryk af, hvad de skal, derudover får de en ide om, hvordan de skal udtrykke sig (Wiegaard, 2015). 

Ifølge den britiske psykolog John Bowlby er noget af det vigtigste og altafgørende for dannelsen af tilknytningen, at personen er psykologisk tilgængeligt for barnet. Bowlbys indre arbejdsmodeller er samspilserfaringer med tilknytningspersoner, hvilket gør at dette kun handler om de personer, man har tættest. De indre arbejdsmodeller skabes på baggrund af barnets erfaringer med tilknytningspersonernes tilgængelighed og reaktionsmønstre, når barnet har behov for trøst. Barnet har brug for at have en primær omsorgsperson i en længere periode. Oftest er det forældrene, som har denne rolle. Barnet har brug for tryghed fra omsorgspersonerne og en forventning af, at der er en omsorgsperson til rådighed, som kan agere som tryg base og derved har barnet en tryg tilknytningsform (Krøigaard, 2015).   

Ifølge den franske sociolog Pierre Bourdieus begreb, habitus, kan det ses som erfaringer som det enkelte menneske har tilegnet sig igennem tilværelsen. De tidligere erfaringer har betydning for de nye valg, man tager, altså er habitus med til at påvirke hvordan man oplever verden (Gravesen, 2015). Derfor vil vi være opmærksomme på, at børnene på børnehjemmet kan have dårlige oplevelser og erfaringer i “rygsækken” i kraft af at de alle har deres egne personlige grunde til at være havnet på børnehjemmet. Dette kan betyde, at nogle af børnene kan have det svært ved tilknytning og mangler tillid til andre, da de har mistet deres primære omsorgspersoner. 

Teknikloop 

I dette samskabelsesprojekt kommer vi blandt andet til at gøre brug af telefon til optagelse af videoer, computer og iMovie til redigering af film, green screen, diverse apps såsom “reverse”, “greenscreen”, “puppetpals” mm. Vi regner med, at vedligeholdelse og oprettelse af blog bliver en udfordring for os, da det er nyt for alle gruppemedlemmerne. Derudover udfordrer vi os selv ved at bruge programmer eller apps, som vi ikke har brugt før til at skabe en kreativ og æstetisk oplevelse til børnene.  

For at gøre det nemmere for modparten forventer vi ikke, at de har samme programmer til at redigere i filmen. Som minimum forventer vi, at de har noget de kan tage billeder og film med, hvilket vi forstiller os er indenfor børnenes nærmeste udviklingszone.Vi er opmærksomme på, at forløbet ligger indenfor børnenes kompetenceområde, derfor forventer vi, at de bidrager så meget som muligt i forbindelse med det tekniske.  

 Æstetik og kreativitet loop 

Børnenes kreativitet og fantasi bliver stimuleret ved, at de skal komme med kreative løsninger på problematikker og opgaver, som vores karakterer stiller dem. Igennem disse, skal børnene i fællesskab udføre opgaverne, der opfordrer dem til at tænke anderledes og kreativt. Vi vil gerne vise børnene den danske hverdagskultur, samtidig med at de viser forskellige elementer i deres hverdagskultur, som de synes er interessante ved at tage billeder og video.  Derudover ønsker vi at bruge karaktererne til at få børnene til at vise nogle af de aktiviteter, de godt kan lide at udføre i hverdagen. Dette styrker også de sociale relationer, som de har til hinanden, samtidig med at de kommer til at arbejde med deres fysiske udvikling.   

Børnene har rig mulighed for at udforske og gøre brug af forskellige applikationer. Her vil vi skabe muligheden for at børnene kan bruge deres kreativitet og fantasi. Vores projekt er rammestyret i form af, at børnene skal tage billeder og/eller videoer. Vi har ikke valgt, hvad børnene vil gøre med redskaberne og derfor er opgaven også åben og induktiv. Vi vil i det videre forløb blive inspireret af det, som børnene kommer med og derved opnå samskabelsen.  

Kulturloop 

Vi vil igennem vores forløb fremme børnenes forståelse af brugen af digitale medier. Vi vil skabe en kultur, som giver børnene lyst til at være skabende og ikke kun forbrugende. Børnene vil opleve en anerkendelse ved, at der bliver taget udgangspunkt i deres hverdagskultur. Vores ønske er at skabe en kultur, hvor vi sammen kan løse problemstillinger. Hvor fejltagelser er noget man lærer af og ikke dømmes for. 

Vi vil gerne høre børnenes perspektiv, så de er i centrum. Vi stræber efter at pædagogerne møder børn med åben og ægte interesse for deres perspektiver, oplevelser og følelser. Forudsætningen for at vi er anerkendende er, at vi respekterer børnenes individualitet, samt at ethvert menneske er subjekt for sine egne oplevelser. Det betyder blandt andet at pædagogerne italesætter, overfor børnene at ingens følelser og tanker er mere relevante end andre. Vi ønsker at skabe et miljø hvor børnene føler sig set og hørt, da de ellers ikke kan få en positiv udvikling og trives (Møller, 2014). Børn har krav på at blive behandlet som et objekt, men også subjekt. Retten til at være objekt er behovet for at blive taget vare på, behovet for nærhed og lighed, samt behovet for tilknytning. Samtidig har børn i den grad ret til at være subjekter, hvor barnet kan lære af egne erfaringer, eksperimentere og afgrænse sig fra andre. Dette er væsentligt for barnets udvikling og derfor er det vigtigt, at man som pædagog kan se når man skal trække sig (Jacobsen, 2005, s. 20-22). 

Litteraturliste: 

Gravesen, D. T. (2015). Habitus og kapitaler - et spørgsmål om menneskelige erfaringer og ressourcer. D.T. Gravesen (Red.), Pædagogik - introduktion til pædagogens grundfaglighed (s. 162) Systime 

Jacobsen, C. (2005) Sundhed i pædagogisk praksis. Systime  

Møller, L. (2014). Muligheder i mødet. Om anerkendelse, samspil og relationer. I: A. Kastrup Jensen (Red.), Morgendagens pædagoger – grundlæggende viden og færdigheder (s. 23-46). Akademisk Forlag.  

Nygren, P. (1997) professionel omsorg for børn og familier – fra teori til værktøj (2. Udg.) Dansk psykologisk forlag  

Krøigaard, K. (2015) Udvikling, relation og personlighed - et psykologisk perspektiv på pædagogik. I; D.T. Gravesen (Red.), Pædagogik - introduktion til pædagogens grundfaglighed (s. 83-85) Systime 

Stannov, M. & Sørensen, L.H. (2015) Medborgerskab i børnehøjde. I; D.T.Gravesen (Red.), Pædagogik - introduktion til pædagogens grundfaglighed (s. 367) Systime 

Wiegaard, L. (2015). Bevægelse og idrætsaktiviteter i pædagogisk praksis. I; D. T. Gravesen (Red.), Pædagogik - introduktion til pædagogens grundfaglighed (s.256 -257) Systime